Endelig skete det!

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har plaget Phillip efter en sovesofa i mindst to år! Phillip får tit kammerater på besøg til både ’mandeaften’ med bajer og fifa, og forfester inden de skal videre til fødselsdage, byture og den slags. Så langt så godt, det har jeg intet problem med.

Hvad jeg til gengæld har haft det stramt med i nogle år nu, er at det altid har været mig, der skulle puste luftmadrasser op, fordi Phillips venner er for fulde, sover i badekarret eller noget helt tredje. Phillip griner altid af mig, når jeg brokker mig over det. Men ærlig talt, når man er træt eller ligger og sover, så er det altså ikke sjovt at blive kaldt op af fem fulde gutter for at hjælpe med at puste en luftmadras op midt om natten.

 

Se hvad jeg har købt skat!

På vores fire års dag havde Phillip købt en ”fælles gave”, som han kaldte det. Han understregede, at jeg godt ville kunne se det sjove i gaven, når jeg så den. Jeg grublede længe over, hvad dælen det nu var, der kunne være så sjovt – men må indrømme, jeg kunne ikke lade være med at grine, da jeg kom hjem fra arbejde og så den nye sovesofa i vores gæsteværelse.

Nu havde jeg jo brokket mig så længe over min rolle som luftmadras-oppuster, så det var faktisk skønt at vide, at man kunne få sin nattesøvn, når Phillip fremover får vennerne på besøg.

 

 

 

Super fin sovesofa fra Pisiffik

Selve sovesofaen var rigtig fin. Han havde købt den hos Pisiffik på tilbud, og var blevet lovet at den var god at sove i. Jeg har nok altid haft lidt fordomme om sovesofaer – at de er hårde at sove på, at man får dårlig ryg osv. Men må indrømme, at den faktisk er ret blød og behagelig at ligge på.

Phillip kan virkelig snorke nogle gange, så jeg har faktisk sovet på den en gang eller to de nætter, hvor jeg ikke får lukket et øje. Den er ikke ligeså god som sengen, men den er mere end god nok til at crashe i, når man har fået for meget at drikke og er vant til at sove på en tarvelig luftmadras – og vigtigst af alt, jeg slipper for at puste flere luftmadrasser op resten af mit liv!

 

Godkendt af vennerne

Her i weekenden fik Phillip så besøg af sine gamle skolekammerater til noget pokeraften, hvor der – traditionen tro – var handlet godt ind med både øl og vin. Jeg havde bevidst lavet en aftale med nogle veninder den dag, så jeg var helt sikker på, jeg ikke ville blive vækket for at puste nogen madras op igen.

Da jeg kom hjem kl. 4 om natten måtte jeg dog sande, at vores sovesofa var en succes – hele tre af gutterne havde smidt sig ind i den, selvom der egentlig kun kan være to på den. Det var sgu en fornøjelse at komme hjem til. Tak til Pisiffik for at sikre min nattero, det er nok det mest værdsatte møbel, jeg nogensinde har fået i gave!