Sådan laver du din egen hjemmeside
Skal du i gang med at lave din egen hjemmeside, men har du svært ved at finde ud af, hvad webhosting, domæne og de mange andre smarte ord betyder? Så er du ikke den eneste. Når man skal lave sin egen hjemmeside, så åbner der sig en helt ny verden af ord og kodninger, som ikke altid kan være nemt at finde rundt i. Men det er faktisk ikke så svært, som man skulle tro. Du kan faktisk lave din egen hjemmeside på under 20 minutter, så nemt og enkelt er det! Læs med her og du vil på ingen tid have din egen hjemmeside oppe og køre.
Kom godt i gang med din nye hjemmeside
Det første du skal gøre, er at finde et navn til din nye hjemmeside. Navnet skal være rigtig godt, da et godt navn giver succes til din hjemmeside. Navnet skal både være nemt at huske for de besøgende, men det skal også beskrive, hvad din hjemmesider omhandler. Hvis du ikke allerede ved, hvad navnet skal være, så er det en god ide, at det er et nøgleord for hovedemnet på hjemmesiden.
Når du har fundet på et godt navn, skal du købe domænet, altså navnet på hjemmesiden. Du kan vælge at købe domænet igennem det sted, som du vælger, skal stå for din webhosting, eller du kan købe domænet uden webhosting og først købe webhosting senere. Det er helt op til dig, hvad du vælger at gøre. Når du er i gang med at købe domænet, kan du se, hvilke navne der er optaget, og du kan vælge, hvilken endelse du vil have på domænet, som eksempelvis kan være .dk, .as eller noget helt tredje.
Vælg webhosting til din hjemmeside
Det tredje trin er at vælge et webhosting sted, som skal hoste din hjemmeside. Webhosting er et slags hotel, som opbevarer din hjemmesides data online, og som sørger for, at andre internetbrugere kan se din hjemmeside. Det er altså meget vigtigt med webhosting, da din hjemmeside ellers ikke vil være synlig på internettet. Der er stor forskel på webhosting, nogle koster mere end andre om måneden, og nogle har oprettelsesgebyr. Derudover skal du også være opmærksom på, hvor meget lageringsplads der tilbydes. Skal din nye hjemmeside være meget stor, har du brug for flere gigabytes, end hvis det blot er en lille hjemmeside. Derudover skal du også være opmærksom på, hvor meget trafik webhosting stedet tillader på din hjemmeside. Nogle hjemmesider sætter nemlig en grænse for, hvor mange besøgende der må være på din hjemmeside ad gangen. Andre webhosting steder har ingen begrænsninger for trafik.
Det sidste trin
Det sidste trin inden du kan begynde at designe din hjemmeside er at aktivere dit domæne. Dette gør du ved DK Hostmaster, som står for alt administration af de danske domæner. Nu vil din hjemmeside være klar til at blive fremvist for andre internetbrugere på det valgte webhosting sted. Du kan nu designe din hjemmeside, hvilket sker via kodning, men det er de færreste, der kan finde ud af dette. Derfor kan du bruge et program, som kan hjælpe dig med at designe din hjemmeside, uden at du behøver kende til koderne bag. Det eneste du faktisk skal gøre, er at vælge designet, samt hvilke funktioner der skal være på din nye hjemmeside. Programmet du har valgt til at designe din hjemmeside, klarer resten. Det er nemt og hurtigt, og din hjemmeside vil nu fremstå flot og imødekommende på det valgte webhosting sted. Du kan se dine muligheder for webhosting samt, hvad de kan tilbyde dig på https://findwebhosting.dk.